Psykisk arbejdsmiljø: Gå på arbejde for din egen skyld
04-06-2014
En god arbejdsdag er, når man kommer hjem og tænker, at man
gjorde noget vigtigt både for sig selv og for sin kerneopgave.
Sådan siger Dennis Ohlsen, der rådgiver om trivsel og psykisk
arbejdsmiljø i blandt andet daginstitutioner.
Af Trine Vinther
Larsen
Man går grundlæggende på arbejde for at få det godt med sig
selv. Det mener i hvert fald arbejdsmiljøkonsulent og
cand.pæd.psych. Dennis Ohlsen.
Han er tidligere pædagog, men kommer i dag rundt til mange
børnehuse og fritidsinstitutioner i rollen som rådgiver om psykisk
arbejdsmiljø og trivsel.
»Det, der betyder noget for trivslen, er, om vi er tilfredse med
dagens arbejde. Når man går hjem som pædagog, skal man gerne tænke:
'Det har været en spændende dag, det har været skægt at være sammen
med børnene, og det har været interessant at følge deres udvikling,
og det var dejligt, at jeg kunne støtte den mor, det var rart at
hjælpe min kollega, og jeg blev glad, da min leder lagde mærke til
mit arbejde'. Hvis man tænker sådan, føler man sig værdsat,« siger
Dennis Ohlsen.
Faglighed som værn
At føle man har løst sine kerneopgaver godt, er et godt grundlag
for et godt psykisk arbejdsmiljø. Men flere nye undersøgelser peger
omvendt på, at mange pædagoger hver dag går hjem fra arbejde med
dårlig samvittighed og uden at nå det planlagte.
Ikke mindst presses det pædagogiske arbejde af mange
udefrakommende krav til området, og for at stå imod og bevare
optimismen, gælder det her om at bruge sin faglighed som værn,
fremhæver Dennis Ohlsen.
»Det jeg hører, pædagogerne kæmper mest med, er få fat i
fagligheden i forhold til de krav, der bliver stillet. Nogle er
reelle krav til området, men der er også nogle politiske og især
mediemæssige krav, man skal undgå at lade sig kaste rundt i manegen
af,« siger han.
Tag styringen
Som et eksempel på mediemæssige krav nævner Dennis Ohlsen, hvordan
Ole Henrik Hansens forskning for nyligt i dagspressen hurtigt blev
lavet om til et krav til pædagoger om, at der bør være
voksenstyrede aktiviteter i vuggestuen om eftermiddagen.
»Forældrene læser det jo også og kommer og stiller krav om det.
Og hvis ikke man her står fast på sin faglighed, så laver man lige
pludselig planlagte eftermiddagsaktiviteter, bare fordi pressen
skriver, man skal. Eller man dokumenterer til højre og venstre,
bare fordi politikerne kræver dokumentation. Men pædagoger skal
tage styringen og fortælle, hvad de ved virker,« siger Dennis
Ohlsen.
»Undersøgelser viser, at børn lærer mest, når legen giver mening
for dem. Den leg opstår ikke så meget, når legen er voksenstyret og
står på et skema, som når børnene selv får lov at vælge det, der
optager dem lige nu, og de voksne blot gør dem følgeskab. Og det er
det, pædagoger kan dokumentere,« siger Dennis Ohlsen.
Løsningen er kompleks
Men det er ikke kun de mange udefrakommende krav til området og
dårlige rammer, såsom stort opgavepres og forringede normeringer,
der presser pædagogerne. Også internt er der problemer.
»Normeringerne er jo bevist håbløse mange steder i landet, men
løsningen på problemerne med dårligt psykisk arbejdsmiljø er ikke
bare bedre normeringer og mere tid. For eksempel er det
forbløffende, hvor mange steder samarbejdet ikke fungerer, og det
koster tid og ressourcer,« siger Dennis Ohlsen, der også nævner
områdeledelse og dårlig ledelse som problemet mange steder.
»At være leder i de nye kæmpeinstitutioner er jo ikke bare at
være superpædagog. Det er noget andet stof, man skal være lavet af
og en helt anden uddannelse og faglighed, man skal have. Det er man
ikke alle steder lige dygtig til. Mange steder ser jeg en
områdeleder, der leger udenrigsminister og er meget fraværende, og
så er der en daglig leder, som kæmper med at lave personaleledelse,
men som ikke har kompetencerne til det,« siger han.
Brug for tillid
Kompetencerne er vigtige, men selv den dygtigste leder lykkes ikke
uden tillid fra medarbejderne, påpeger Dennis Ohlsen.
»Tillid er det grundlæggende, jo også fra kollega til kollega.
Hvis tilliden ikke er der, så går man og kigger sig over skulderen
og kontrollerer de andre. Eller man prøver på at klare det hele
selv, 'for de andre kan det nok ikke ligeså godt som mig', tænker
man.«.
Tillid er netop en af grundstenene i begrebet 'social kapital',
der er det nyeste sort inden for psykisk arbejdsmiljøforskning, og
som handler om at godt psykisk arbejdsmiljø bygger på treenigheden
tillid, retfærdighed og medindflydelse.
En god investering
Ifølge en undersøgelse fra FTF har cirka en fjerdedel af de
pædagogiske arbejdspladser lav eller middelmådig grad af social
kapital. I de institutioner, Dennis Ohlsen kommer rundt til,
arbejder han med at forhøje institutionens sociale
kapital.
»Inden for klassisk psykisk arbejdsmiljø var man mere
interesseret i, hvad det er der gik galt, og så prøvede man at
lappe på det. Når man arbejder med social kapital arbejder man mere
fremadrettet og forebyggende. Virksomhedens sociale kapital er også
noget, man skal være opmærksom på, når det går godt,« siger han og
giver et eksempel på forskellen.
»Man tænker ikke, 'det er en god arbejdsdag, fordi jeg ikke blev
slået'. Nej, det er en god arbejdsdag, fordi jeg kan få lov at lave
noget af det, jeg synes, der er vigtigt for mig, og som også er
vigtigt for den kerneydelse, jeg skal ind og levere. At satse på
social kapital er en god investering, for hvis medarbejderne har
oplevelsen af, at de laver noget vigtigt for både sig selv og for
virksomheden. Så laver de færre fejl, de er ikke så syge, og de
lytter til hinanden,« siger Dennis Ohlsen.Psykisk arbejdsmiljø: Gå
på arbejde for din egen skyld