Udtalelser fra ledere 

"Det er ingen hemmelighed at jeg var skeptisk i starten, frygtede at det ville blive en masse "højtflyvende" gang teori. Men jeg vil sige at min skepsis er blevet gjort til skamme. Jeg har været glad for det " ping-pong" der har foregået i timerne og at undervisningen er holdt på et niveau hvor jeg har følt jeg kunne være med. Det jeg tager med mig, er de mange muligheder der er at plukke af, når der er en udfordring der skal løses eller bare bruge i hverdagen, og så er det jo positivt, jeg også blevet mere pædagogisk"
Elsebeth

"Jeg føler at jeg har fået en masse teoretisk viden, som jeg med fordel kan gøre brug af i min hverdag. Jeg har lært det på en sådan måde, at det falder fuldstændigt naturligt at anvende min viden i dagligdagens mange situationer. Jeg føler også, at jeg har lært en masse menneskeligt, ikke kun om andre mennesker, men i stor grad også om mig selv. Jeg føler mig "godt rustet" til at klare mange opgaver, som jeg førhen ikke følte mig "god nok" til at klare, så selvtilliden og troen på mig selv, er helt sikkert gået en pil opad. Tak for det.
Helle

"Hvor har det bragt mig hen - Ja jeg må sige at jeg er blevet meget bevidst om at der er mange løsninger og modeller på mange ting, jeg hviler i mig selv og jeg har fået et stort overskud for mine medarbejdere og ikke mindst for mig selv. Jeg er blevet et helt menneske der giver rum for andre, også dem der ikke har samme mening som mig. Dette er nyt for mig, og det gør at jeg i dag har en meget homogen gruppe. Det har været en øjenåbner for mig at deltage i undervisningen, jeg har fået en personlig udvikling, jeg ikke troede, var muligt, ja jeg hviler i mig selv og har fået et overskud."
Jannie

Det jeg tager med mig fra uddannelsesforløbet er bl.a. bevidstheden om, hvor vigtigt det er at være "klædt på" til sit job - hvor stor en forskel det gør, for ens medarbejdere og for en selv, at man som daglig leder kan se tingene fra flere sider, kan lytte, kommunikere og være bevidst om kommunikationen.
Undervisningen har gjort mig opmærksom på og givet mig værktøjer til at reflektere endnu mere over hverdagen, lytte til medarbejderne og givet mig forståelse for og bevidsthed om, at hvert enkel person ofte selv har en løsning på eventuelle problematikker.
Lysten til at lære mere er helt sikkert vækket. Det har begge været utrolig inspirerende, med en  tryghed i læresituationen, så man føler sig tryg ved at "bruge sig selv".
Altid parat til at forklare på en ny måde, hvis der er forståelses problemer.
Jette

 

Jeg synes, at jeg tager meget med fra uddannelsen, en bevægelse af personlig og faglig udvikling, bevidsthed om egen indvirkning på mine omgivelser og bevidsthed om indvirkning af omgivelserne på mig. Jeg har fået lyst og overskud til at løse opgaver af lidt sværere karakter. Jeg er blevet opmærksom på sprogets betydning i samarbejdet - jeg har fået et større ordforråd. Jeg har fået viden om flere teorier og bevidsthed om valg af teorier. Dette var bare nogle "støtanker", men det vil kræve "14 dages ferie" til at gå på opdagelse i mine tankers univers og finde flere "guldkorn", som der er sået i min hjerne. Jeg føler, jeg er parat til de udfoldelser som arbejdslivet bringer. Man kan vælge at sige, at jeg føler mig bedre "klædt på" eller er en stærkere/ bedre leder i det daglige.
Susanne