Social kapital, faglighed og samarbejde

Kompetenceuddannelse for SOSU medarbejdere 

Med store krav til plejesektoren i form af tværfagligt samarbejde, kvalificerede beslutninger og handlinger i situationen, samtidig med at borgernes behov bliver mere komplekse - kalder det på et målrettet kompetenceløft til sosu medarbejderne.

Som dem der står i første række, møder borgerne kontinuerligt og som oftest skaber værdifulde relationer til såvel borger som pårørende, er der brug for stor faglig indsigt og handlekompetence.

For at sikre sig at den enkelte sosumedarbejder er klædt på til fremtidens opgave tilbydes en kompetenceuddannelse der vil sikre at viden og faglighed kommer i spil samt den enkelte vil opleve sig faglig kompetent til at indgå i den fælles opgave der er omkring borgeren.

Kompetence - uddannelsen design og organisering

Uddannelsen er bygget op over 2 moduler, som hver består af 2 dage

Der laves 3 blandede hold fra de forskellige afdelinger og vagtlag. Alle gennemgår modul 1 før der startes på modul 2 .

Indholdet vil tage udgangspunkt i konkrete cases fra hverdagen og dermed vil programmet for de enkelte undervisningsgange blive tilpasset, så det bliver meningsfyldt og vedkommende for den enkelte.

Udbytte

Den enkelte deltagers udbytte vil falde i  følgende hovedområder.

ü  Viden om den organisatoriske sammenhæng og den rehabiliterende tilgang

ü  Viden om kerneopgaven og egen kerneydelse

ü  Indsigt i social kapitals betydning for samarbejde og udførelse af kerneopgaven

ü  Viden om og anvendelse af forskellige kommunikationsmodeller til fremme af samarbejde.

ü  Indsigt i kulturens betydning for trivsel, præstation og samarbejde.

 

 

 

 

 

En skematisk oversigt

Modul 1

  • Kerneopgaven
  • Organisationens mål og værdier
  • Hverdagsrehabiliteringen
  • Social Kapital
  • Relationel koordinering

 

 

Formålet er at skabe klarhed over egen placering i organisationen og de krydspres der kan opstå ved uklare mål og forventninger.

 

Der tages afsæt i organisationens udmeldte mål for plejen, som pejlinng for den faglige indsats der skal leveres.

Der sættes fokus på egne krav og forventninger i forhold til de udmeldte mål.

Der skabes viden om hvordan man som en del af organisationen kan medvirke til faglig udvikling.

Hvad er den rehabiliterende tankegang

Hvor adskiller den sig fra den kompencerende

Hvilke krav stiller det til den enkelte medarbejder

 

 

 

Modul 2

 

  • Hvordan observeres der målrettet og efterfølgende dokumenteres.
  • Samarbejde med faglige kolleger
  • Roller og positioner
  • Kommunikations former og modeller
  • Den motiverende samtale

 

 

Formålet er at kvalificere den enkelte medarbejder i mødet med borgeren via indsigt og faglig viden om egen rolle

Der arbejdes med forskellige observationsmodeller i forhold til konkrete cases

Der ses på forskellige kommunikationsmodeller der kan fremme samarbejdet og fagligheden.

Kommunikationen skal være motiverende for borgerne, hvordan finder man den motivation

Hvad gør sproget og kommunikationen for mulighederne for den kompetente pleje

 

 

 

 

Kerneopgaven, faglighed og samarbejde

Uddannelsen er bygget op over 3 moduler

Indholdet vil tage udgangspunkt i konkrete cases fra hverdagen og dermed vil programmet for de enkelte undervisningsgange blive tilpasset, så det bliver meningsfyldt og vedkommende for den enkelte.

Udbytte

Den enkelte deltagers udbytte vil falde i  følgende hovedområder.

ü  Indsigt i organisatorisk sammenhæng og egen positions mulighed for deltagelse

ü  Viden om kerneopgaven og egen kerneydelse

ü  Indsigt og anvendelse af forskellige observationsmodeller og deres muligheder

ü  Indsigt i tværfagligt samarbejdes udfordringer og anvendelse af relationel koordinering

ü  Indsigt i social kapitals betydning for samarbejde og udførelse af kerneopgaven

ü  Viden om og anvendelse af forskellige kommunikationsmodeller til fremme af samarbejde.

ü  Indsigt i kulturens betydning for trivsel, præstation og samarbejde.

 

 

En skematisk oversigt

Modul 1

 

  • Den organisatoriske sammenhæng
  • Kerneopgaven for plejehjemmene
  • Organisationens mål og værdier
  • Egne mål og værdier
  • Det organisatorisk grundlag  der arbejdes på.
  • Hverdagsrehabiliteringen

 

 

Formålet er at skabe klarhed over egen placering i organisationen og de krydspres der kan opstå ved uklare mål og forventninger.

 

Der tages afsæt i organisationens udmeldte mål for plejen, som pejlinng for den faglige indsats der skal leveres.

Der sættes fokus på egne krav og forventninger i forhold til de udmeldte mål.

Der skabes viden om hvordan man som en del af organisationen kan medvirke til faglig udvikling.

Hvad er den rehabiliterende tankegang

Hvor adskiller den sig fra den kompencerende

Hvilke krav stiller det til den enkelte medarbejder

 

 

 

Modul 2

 

  • Den sosufaglige tilgang til opgaven
  • Sosumedarbejderens kerneydelse.
  • Hvordan skabes det gode møde med borgeren
  • Hvordan observeres der målrettet og efterfølgende dokumenteres.
  • Praksis tilgang til de overordnede mål samt systemer.

 

 

Formålet er at kvalificere den enkelte medarbejder i mødet med borgeren via indsigt og faglig viden om egen rolle

Hvordan sikrer man sig at borger og medarbejder har et fælles fokus og mål for indsatsen

Der arbejdes med forskellige observationsmodeller i forhold til konkrete cases

Der sættes fokus på forberedelsen til mødet med borgeren

 

 

 

 

Modul 3

 

  • Samarbejde med sosufaglige kolleger
  • Det tværfaglige samarbejde
  •  Hvilke roller og positioner indtager man hver i sær
  • Kommunikations former og modeller
  • Borgerrelateret kommunikation
  • Den motiverende samtale
  • At sætte fælles mål og have samme sprog
  • Den sociale kapital og dens betydning

 

 

 

Formålet er at kvalificere samarbejdsevnen såvel med kolleger som med andre faggrupper.

 

Der sættes fokus på egen rolle og forventninger

Der ses på forskellige kommunikationsmodeller der kan fremme samarbejdet og fagligheden.

Kommunikationen skal være motiverende for borgerne, hvordan finder man den motivation

Hvad gør sproget og kommunikationen for mulighederne for den kompetente pleje

Hvordan ses og måles social kapital og hvad kan ændre den

 

 

 

Kompetenceuddannelse om kerneopgaven 

Der opleves større og større krav til samarbejde på det tværfaglige område og i forhold til pårørende - og selvfølgelig beboerne. Dette øgede samarbejde kræver en klar styring og fælles mål for at indfri de krav der stilles til den enkelte. Derfor er arbejdet og forståelsen for kerneopgaven af afgørende betydning for at fremstå som en kompetent medarbejder.

For at sikre sig at den enkelte sosumedarbejder er klædt på til fremtidens opgave tilbydes en kompetenceuddannelse der vil sikre at viden og faglighed kommer i spil  samt den enkelte vil opleve sig faglig kompetent til at indgå i den fælles opgave der er omkring borgeren.

Uddannelsen design

Uddannelsen er bygget op over 3 moduler, som hver består af 2 hele dage samt vejledning  til faglig opgave i praksis mellem uddannelsesmodulerne.

  • Modul  1 handler om forståelsen for kerneopgaven som begreb og som ledetråd i det daglige arbejde

  • Modul 2 handler om det sikres at kerneopgaven fremstår meningsfuld for borgeren

  • Modul 3 handler om betydningen af at kerneopgaven hviler på et værdisæt

Udbytte

Den enkelte deltagers udbytte vil falde i  følgende hovedområder:

 Indsigt i begreberne kerneopgave, værdier, meningsfuldhed og ledetråde

 At kunne bruge begreberne til at støtte og målrette sine handlinger

Indsigt i og kvalificering af at indgå i et forpligtigende tværfagligt arbejde.

Tydeliggøre egne handlinger i et fagligt perspektiv

At arbejde målrettet mod kerneopgaven

Forholde sig til modsatrettede ønsker og værdier  på en faglig baggrund

At tydeliggøre de enkelte handlinger i forhold til kerneopgaven og det tværfaglige arbejde

 

 

 

 

 

En skematisk oversigt

Modul 1

 

  • Præsentation af kerneopgave, meningsforståelse, vision, ledetråd og værdier. Hvad er det, hvordan forstås det og hvordan afspejles det i dagligdagen
  • Der arbejdes bl.a. med perspektivering ud fra den formelle , den udførte og den oplevede kerneopgave
  • Der sættes fokus på det tværfaglige samarbejde på såvel indholdsside som organisatorisk struktur

 

Der vil blive set på de forskellige begreber, kerneopgave, værdier, visioner og ledetråde for at skabe et overblik over hvad de dækker over og hvordan de indgår i det daglige arbejde samt det etiske grundlag

Der vil blive arbejdet med de overordnede udstukne mål, sat i forhold til hvordan de omsættes til daglige arbejdsformer og hvordan de igen skaber effekt og opleves af borgeren.

Der ses på hvilke fora og på hvilken måde det tværfaglige arbejde kan understøtte kerneopgaven

 

Modul 2

 

ü  Hvordan sikres at kerneopgaven er meningsfuld for borgeren

ü  Der sættes fokus på de elementer der skal være tilstede for at oplevelsen af mening opnås hos borgeren - samt hvilke krav det stiller til den enkelte medarbejder

ü  Der arbejdes med de dilemmaer der kan være hvis der er modstridende oplevelser af mening og faglighed

ü   

 

 

Der vil blive sat fokus på forståelsen af meningsfuldhed - hvordan sikrer den ansatte sig at det opleves meningsfuldt af borgeren, både hos borgere der kan indgå i en dialog og dem som ikke kan.

Der sættes fokus på de dilemmaer der kan opstå, hvis noget opleves meningsfuldt hos borgeren, men taler imod den faglige vurdering medarbejderen gør, hvorledes forholder man sig og hvordan handler man.

 

 

Modul 3

ü  Kerneopgaven der står på et værdisæt

ü  Hvordan bliver værdier til ledetråde.

ü  Hvilke intentioner indeholder værdier og på hvilken måde kvalificere det målet.

ü  Opsamling på hele forløbet og beskrivelse af kerneopgaven og værdierne - som handlingsorienterede pejlemærker

ü   

 

 

 

Når arbejdspladsen også har defineret en ledetråd, hvorledes styrker det kerneopgaven og hvilken indflydelse har de værdier som borgerne står for, i forhold til hvordan man skal placere sig og handle som medarbejder.

Der sættes lys på hvordan forskellige intentioner kan tydeliggøre værdierne og præcisere det overordnede mål

Kompetenceuddannelse " Narration som faglig arbejdsform", på plejecenter

Arbejdet i plejesektoren kalder på øget  samarbejde, både i det nære, i det tværfaglige og omkring beboerne og deres pårørende . Det stiller krav til personalet om ikke alene at skulle løfte den faglige opgave, men også at kunne indgå i et samarbejde der kræver fleksibilitet, tillid og indsigt i egen rolle og position.

Fortællinger er med til at forme organisationen, samarbejdsmøntrene og den faglige tilgang til opgaverne i plejesektoren. Ved at arbejde i det narrative felt, formes indsatser, kommunikation og samarbejde i retning af de handlingsplaner og udstukne mål der er omkring den enkelte borger.

Uddannelsen design

Uddannelsen er bygget op over 3 moduler, som hver består af 2 dage samt vejledning  til faglig opgave i praksis mellem uddannelsesmodulerne.

For hver modul nuanceres den metodiske tilgang og kursisternes færdighed. Der vil løbende være opgaver og træning indenfor såvel den fortællende, intervieweren og den lyttende / bevidnende rolle og fokus.

 

En skematisk oversigt

Modul 1

  • Introduktion til den narrative tankegang og forståelse
  • Positionskortet og spørgeteknik
  • Bevidning
  • Praksis øvelser

 

Der sættes rammen omkring den narrative forståelse så den kan placeres i forhold til organisationens værdier og målsætning

Grundmodellen introduceres og øves, så der opnås en fortrolighed med at interviewe samt lytte intentionelt og uddrage sammenhænge

Metoden afprøves som beboerkonference

 

 

Modul 2

  • Betydnings- og handlingslandskabet
  • Stiladsering
  • Poesivering
  • Praksis øvelser

 

Der arbejdes med niveauer i samtalen og de forskellige rammesætninger der former samtale og interview.

Der afstemmes hvorledes en samtale kan skride frem i tempo, indhold og gensidighed.

Der introduceres til samtalens egen poesi og dens emotionelle kraft

Metoden afprøves som faglig analyse i forbindelse med handleplaner

 

 

Modul 3

  • Gen- medlemsgørelse
  • Det fraværende men implicitte
  • Postkortet
  • Praksis øvelser

Der sættes fokus på hvordan forståelsen for den enkelte borgers måske manglende relationer kan blive fremkaldt gennem fortællingen som vigtige personer for egen trivsel.

Der vil blive set på hvilke andre mekanismer der er med til at forme vores handlinger, uden vi har taget dem med i planlægningen.

Der vil blive arbejdet med den skriftlige fortælling som element i plejen

 Metoden vil blive afprøvet i forbindelse med pårørende samarbejde og det tværfaglige miljø 

  • Den enkelte deltagers udbytte vil falde i  følgende hovedområder.
  • Indsigt i fortællingens magt og mulighed
  • Færdigheder i at være interviewer og stille spørgsmål, der er støttende , udviklende og identitetsskabende.
  • Kende egen og organisationens overordnede fortælling og dens indvirkning på det nære arbejde
  • Kvaificere pårørende samarbejdet
  • Fagligt løft, til det planlægningsmæssige arbejde og til de faglige analyser
  • Optimering af det tværfaglige samarbejde

 

 

 

Det sunde Samarbejde

Kompetenceuddannelse " Det sunde samarbejde"

Arbejdet i plejesektoren kalder på øget  samarbejde, både i det nære, i det tværfaglige og omkring beboerne og deres pårørende . Det stiller krav til personalet om ikke alene at skulle løfte den faglige opgave, men også at kunne indgå i et samarbejde der kræver fleksibilitet, tillid og indsigt i egen rolle og position.

Oplevelsen af ikke at slå til eller føle sig kompetent, kan have vidtrækkende følger, så får at forebygge psykisk nedslidning, arbejdes der med at give personalet kompetencer indenfor den del af deres arbejdsopgaver der netop handler om profesionel kommunikation, formidling, samarbejde på alle niveauer.

Uddannelsen design

Uddannelsen er bygget op over 3 moduler, som hver består af 2 dage samt vejledning  til faglig opgave i praksis mellem uddannelsesmodulerne.

  • Modul  1 omhandler arbejdsmiljø og arbejdsglæde - hvor samler og hvor adskiller disse begreber sig

Hvilken indvirkning har arbejdsglæde i forhold til belastninger og fravær - og hvad kan arbejdsmiljø tilbyde i forhold til samarbejde og kommunikation

  • Modul 2 omhandler Kultur, trivsel og medarbejderindvolvering.

Hvordan kan man arbejde med kulturændringer, for at fremme trivslen - og hvordan hænger medarbejderindvolvering sammen med kompetencer, fagområder og erfaringer

  • Modul 3 omhandler kerneopgaven som pejlemærke for samarbejde og arbejdets prioritering og udførelse.

Kerneopgaven og kerneydelserne defineres og der ses på deres fælles forbundethed i organisationen og hvilken betydning det har for det sunde samarbejde.

Udbytte

Den enkelte deltagers udbytte vil falde i  følgende hovedområder.

ü  Indsigt i arbejdsmiljømæssige muligheder og tiltag for at sikre et sundt samarbejde

ü  Anvendelse af kommunikationens mange muligheder og facetter til fremme af det sunde samarbejde

ü  Indsigt i kulturens betydning og muligheder for at udvikle kulturen til fremme af det sunde samarbejde

ü  Forståelse for kerneopgaven og kerneydelsernes betydning for det tværfaglige samarbejde og som målsætning i det sunde samarbejde.

ü  Forståelse for roller og positioner ud fra kompetencer og erfaringer.

 

En skematisk oversigt

Modul 1

 

  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Arbejdsglæde
  • Belastninger og fravær
  • Samarbejde
  • Kommunikation

 

Der sættes fokus på hvad fremmer og hvad hæmmer arbejdsglæden og derved en nuanceret forståelse for sammenhænge og kompleksitet i det sunde samarbejde.

Der vil blive arbejdet med konkrete tilgange til at sikre det sunde samarbejde omkring fx kommunikation og indsigt i egen og anndres intentioner

 

Modul 2

 

ü  Kultur og kulturudvikling

ü  Trivsel og sundhed

ü  Medarbejderindvolvering

ü  Forskelle og ligheder og kollegialt samarbejde

 

Der stilles skarpt på kulturens betydning for handlinger og forståelser på arbejdspladsen. Hvordan skabes en kultur der understøtter den ønskede trivsel og udførelse af arbejdsopgaverne.

Medarbejderindvolvering ses som den nødvendige vej for at skabe meningsfyldt kulturudvikling og hvad stiller det af krav

 

 

Modul 3

 

ü  Kerneopgaven

ü  Kerneydelserne

ü  Relationel koordinering

ü  Målsætning

ü  Rolle og position

 

Hvordan skabes tydelighed i det daglige arbejde og på målsætningen i forhold til kerneopgaven. Der vil blive arbejdet med fælles mål, sprog og respekt for forskelligheder i samarbejdet om kerneopgaven.

Indsigt i egen rolle i forhold til at kunne koordinere relationelt for at sikre det sunde samarbejde

 

 

SOSU - faglig kompetenceuddannelse for plejecentre

Med nye krav til plejesektoren i form af øget og målrettet dokumentation, tværfagligt samarbejde, kvalificerede beslutninger og handlinger i situationen, samtidig med at borgernes behov bliver mere komplekse - kalder det på et målrettet kompetenceløft til sosu medarbejderne.

Som dem der står i første række, møder borgerne kontinuerligt og som oftest skaber værdifulde relationer til såvel borger som pårørende, er der brug for stor faglig indsigt og handlekompetence.

For at sikre sig at den enkelte sosumedarbejder er klædt på til fremtidens opgave tilbydes en kompetenceuddannelse der vil sikre at viden og faglighed kommer i spil samt den enkelte vil opleve sig faglig kompetent til at indgå i den fælles opgave der er omkring borgeren.

Kompetence - uddannelsen design

Uddannelsen er bygget op over 3 moduler, som hver består af 2 hele dage samt vejledning  til faglig opgave i praksis mellem uddannelsesmodulerne.

  • Modul  1 handler om den organisatoriske sammenhæng som sosumedarbejderen indgår i.. Kerneopgaven for plejecentrene samt organisationens mål og værdier - samt betydningen af egne værdier i forhold til engagement og trivsel
  • Modul 2 handler om den sosufaglige tilgang til opgaven - sosumedarbejderens kerneydelse. Hvordan skabes det gode møde med borgeren, hvordan observeres der målrettet og efterfølgende dokumenteres. En praksis tilgang til de overordnede mål samt systemer.
  • Modul 3 handler om sosumedarbejderens samarbejde med sosufaglige kolleger og det tværfaglige samarbejde. Hvilke roller og positioner indtager man hver i sær og hvilke kommunikationsmønstre er i spil. Kulturens indflydelse på samarbejdet og muligheder for at påvirke denne.

Udbytte

Den enkelte deltagers udbytte vil falde i  følgende hovedområder.

ü  Indsigt i organisatorisk sammenhæng og egen positions mulighed for deltagelse

ü  Viden om kerneopgaven og egen kerneydelse

ü  Indsigt og anvendelse af forskellige observationsmodeller og deres muligheder

ü  Anvendelse af dokumentation som fagligt værktøj, præcisering, tydelighed og faglighed.

ü  Anvendelse af triangering som et sosufagligt redskab

ü  Indsigt i tværfagligt samarbejdes udfordringer og anvendelse af relationel koordinering

ü  Indsigt i social kapitals betydning for samarbejde og udførelse af kerneopgaven

ü  Viden om og anvendelse af forskellige kommunikationsmodeller til fremme af samarbejde.

ü  Indsigt i kulturens betydning for trivsel, præstation og samarbejde.

 

En skematisk oversigt

Modul 1

 

  • Den organisatoriske sammenhæng
  • Kerneopgaven for plejecentrene
  • Organisationens mål og værdier
  • Egne mål og værdier
  • Det organisatorisk grundlag  der arbejdes på.
  • Intro til den narrative forståelse

 

 

Formålet er at skabe klarhed over egen placering i organisationen og de krydspres der kan opstå ved uklare mål og forventninger.

 

Der tages afsæt i organisationens udmeldte mål for plejen, som pejlinng for den faglige indsats der skal leveres.

Der sættes fokus på egne krav og forventninger i forhold til de udmeldte mål.

Der skabes viden om hvordan man som en del af organisationen kan medvirke til faglig udvikling.

 

Faglig praksis opgave plus vejledning

 

 

Modul 2

 

ü  Den sosufaglige tilgang til opgaven

ü  Sosumedarbejderens kerneydelse.

ü  Hvordan skabes det gode møde med borgeren

ü  Hvordan observeres der målrettet og efterfølgende dokumenteres.

ü  Praksis tilgang til de overordnede mål samt systemer.

ü  Beboerkonferencen , som fagligt værktøj

 

 

Formålet er at kvalificere den enkelte medarbejder i mødet med borgeren via indsigt og faglig viden om egen rolle og anvendelse af de organisatoriske værktøjer.

 

Der sættes fokus på forberedelsen til mødet med borgeren

Der arbejdes med forskellige observationsmodeller i forhold til konkrete cases

Der arbejdes med at gøre dokumentation tydelig og præcis, samt rette den mod relevante samarbejdspartnere og kolleger.

Der arbejdes med beboerkonferencen

 

Faglig praksis opgave plus vejledning

 

 

Modul 3

 

  • Samarbejde med sosufaglige kolleger
  • Det tværfaglige samarbejde
  •  Hvilke roller og positioner indtager man hver i sær
  • Kommunikations former og modeller
  • Kultur på arbejdspladsen / kulturanalyse
  • Den sociale kapital og dens betydning

 

 

 

Formålet er at kvalificere samarbejdsevnen såvel med kolleger som med andre faggrupper.

 

Der sættes fokus på egen rolle og forventninger

Der ses på forskellige kommunikationsmodeller der kan fremme samarbejdet og fagligheden.

Der arbejdes med relationel koordinerings muligheder for at skabe et tværfagligt kvalitativt samarbejde.

Hvordan ses og måles social kapital og hvad kan ændre den

 

Faglig praksisopgave plus vejledning

Kompetenceuddannelse for plejehjemspersonale 

Med ændrede krav til plejepersonalet  når borgernes behov bliver mere komplekse og deres psykiske formåen bliver dårligere - kalder det på et målrettet kompetenceløft til medarbejdern for at kunne imødekomme disse behov og håndtere de til tider vanskelige situationer.

Som dem der står i første række, møder borgerne kontinuerligt og som oftest skaber værdifulde relationer til såvel borger som pårørende, er der brug for stor faglig indsigt og handlekompetence.

For at sikre sig at den enkelte medarbejder er klædt på til fremtidens opgave tilbydes en kompetenceuddannelse der vil sikre at viden og faglighed kommer i spil samt den enkelte vil opleve sig faglig kompetent til at indgå i samarbejdet om den fælles opgave der er omkring borgeren.

Kompetence - uddannelsen design

  • Uddannelsen er bygget op over 3 moduler
  • Modul 1 består af 2 hele dage , med fokus på "den nye beboer", forståelse og indsigt i beboere med misbrugsadfærd, trusler og vold samt neurologiske skader.
  • Modul 2 består af møder i mindre grupper svarende til en hel dag, hvor der arbejdes med cases fra hverdagen, samt en hel dag med fokus på samarbejdets betydning og den professionelle rolle.
  • Modul 3 består af møder i mindre grupper  der arbejder med cases fra hverdagen samt en hel dag med fokus på de organisatoriske tiltag der kan gøres for at sikre medarbejderne

 

 

Modul 1  - undervisning  1.dag

Intro til uddannelsen

Hvorved adskiller beboerne med et misbrug, neurologisk, psykiatisk skade og adfærd sig fra den kendte plejehjemsbeboer

Hvilke udfordringer giver det medarbejderen i forhold til håndtering af denne adfærd

Hvordan kan der laves en god planlægning og samarbejde omkring denne type beboerer

Modul 1 - undervisning 2. dag

Hvilken indvirkning har den type beboere på medarbejderens egen opfattelse som kompetent medarbejder

Hvilke psykiske faresignaler skal man være opmærksom på og hvordan forebygger man psykisk nedslidning

Modul 2 - 1.møde i 3 mindre grupper

Med udgangspunkt i konkrete cases analyseres problemstillingen og der udarbejdes handleplaner der både har et fagligt fokus på beboeren og et fagligt og arbejdsmiljømæssigt fokus på medarbejderen

Modul 2 - 2. møde i 3 mindre grupper

Der samles op og evalueres på de udarbejdede handleplaner og erfaringer fra praksis

Modul 2 - undervisning

Samarbejdets betydning for håndtering af svære beboere

Roller og positioner i organisationen

Kommunikationens muligheder

Observation og dokumentation

Modul 3 -  møde i 3 mindre grupper

Introduktion og  arbejde med kollegial sparring

Modul 3 - undervisning

Hvilke organisatoriske elementer skal der rettes opmærksomhed imod.

Social Kapitals betydning for arbejdets udførelse

Relationel koordinering som en arbejdsmodel

 

Udbytte

Den enkelte deltagers udbytte vil falde i  følgende hovedområder

  • Indsigt og forståelse af beboere med en udadreagerende adfærd
  • Håndtering af episoder der kan opstår med beboere med en udadreagerende adfærd
  • Samarbejde og planlægning omkring disse beboere, kommunikation, dokumentation og rollefordeling
  • Den professionelle tilgang som psykisk værn mod belastninger
  • Tilgang til kollegial sparring og udførelse af denne
  • En organisatorisk indsigt i handlemuligheder

SOSU - faglig kompetenceuddannelse

Med nye krav til hjemmeplejen i form af øget og målrettet dokumentation, tværfagligt samarbejde, kvalificerede beslutninger og handlinger i situationen, samtidig med at borgernes behov bliver mere komplekse - kalder det på et målrettet kompetenceløft til sosu medarbejderne.

Som dem der står i første række, møder borgerne kontinuerligt og som oftest skaber værdifulde relationer til såvel borger som pårørende, er der brug for stor faglig indsigt og handlekompetence.

For at sikre sig at den enkelte sosumedarbejder er klædt på til fremtidens opgave tilbydes en kompetenceuddannelse der vil sikre at viden og faglighed kommer i spil samt den enkelte vil opleve sig faglig kompetent til at indgå i den fælles opgave der er omkring borgeren.

Kompetence - uddannelsen design

Uddannelsen er bygget op over 3 moduler, som hver består af 2 hele dage samt vejledning  til faglig opgave i praksis mellem uddannelsesmodulerne.

  • Modul  1 handler om den organisatoriske sammenhæng som sosumedarbejderen indgår i.. Kerneopgaven for hjemmeplejen samt organisationens mål og værdier - hvilket organisatorisk grundlag arbejdes der på.
  • Modul 2 handler om den sosufaglige tilgang til opgaven - sosumedarbejderens kerneydelse. Hvordan skabes det gode møde med borgeren, hvordan observeres der målrettet og efterfølgende dokumenteres. En praksis tilgang til de overordnede mål samt systemer.
  • Modul 3 handler om sosumedarbejderens samarbejde med sosufaglige kolleger og det tværfaglige samarbejde. Hvilke roller og positioner indtager man hver i sær og hvilke kommunikationsmønstre er i spil.

Udbytte

Den enkelte deltagers udbytte vil falde i  følgende hovedområder.

ü  Indsigt i organisatorisk sammenhæng og egen positions mulighed for deltagelse

ü  Viden om kerneopgaven og egen kerneydelse

ü  Indsigt og anvendelse af forskellige observationsmodeller og deres muligheder

ü  Anvendelse af dokumentation som fagligt værktøj, præcisering, tydelighed og faglighed.

ü  Anvendelse af triangering som et sosufagligt redskab

ü  Indsigt i tværfagligt samarbejdes udfordringer og anvendelse af relationel koordinering

ü  Indsigt i social kapitals betydning for samarbejde og udførelse af kerneopgaven

ü  Viden om og anvendelse af forskellige kommunikationsmodeller til fremme af samarbejde.

 

En skematisk oversigt

Modul 1

 

  • Den organisatoriske sammenhæng
  • Kerneopgaven for hjemmeplejen
  • Organisationens mål og værdier
  • Det organisatorisk grundlag  der arbejdes på.

 

 

Formålet er at skabe klarhed over egen placering i organisationen og de krydspres der kan opstå ved uklare mål og forventninger.

 

Der tages afsæt i kommunens udmeldte mål for hjemmeplejen, som pejlinng for den faglige indsats der skal leveres.

Der sættes fokus på egne krav og forventninger i forhold til de udmeldte mål.

Der skabes viden om hvordan man som en del af organisationen kan medvirke til faglig udvikling.

 

Faglig praksis opgave plus vejledning

 

 

Modul 2

 

ü  Den sosufaglige tilgang til opgaven

ü  Sosumedarbejderens kerneydelse.

ü  Hvordan skabes det gode møde med borgeren

ü  Hvordan observeres der målrettet og efterfølgende dokumenteres.

ü  Praksis tilgang til de overordnede mål samt systemer.

 

 

Formålet er at kvalificere den enkelte medarbejder i mødet med borgeren via indsigt og faglig viden om egen rolle og anvendelse af de organisatoriske værktøjer.

 

Der sættes fokus på forberedelsen til mødet med borgeren - hvilken opgave og problemstillinger skal der være skærpet opmærksomhed på.

Der arbejdes med forskellige observationsmodeller i forhold til konkrete cases

Der arbejdes med at gøre dokumentation tydelig og præcis, samt rette den mod relevante samarbejdspartnere og kolleger.

Der sættes fokus på sosumedarbejderens anvendelse af og forberedelse til triangering

 

Faglig praksis opgave plus vejledning

 

 

Modul 3

 

  • Samarbejde med sosufaglige kolleger
  • Det tværfaglige samarbejde
  •  Hvilke roller og positioner indtager man hver i sær
  • Kommunikations former og modeller

 

 

 

Formålet er at kvalificere samarbejdsevnen såvel med kolleger som med andre faggrupper.

 

Der sættes fokus på egen rolle ift rolleoverbelastning, - tvetydelighed og - konflikt.

Der ses på kommunikationens snublesnore og forskellige kommunikationsmodeller der kan fremme samarbejdet og fagligheden.

Der arbejdes med relationel koordinerings muligheder for at skabe et tværfagligt kvalitativt samarbejde.

 

Faglig praksisopgave plus vejledning

Kompetenceuddannelse for medarbejdere i store daginstitutioner

Med afsæt i nye og store faglige krav der stilles til personale i daginstitutioner, tilbydes et målrettet kompetenceforløb for medarbejderne i jeres institution

Den nye styrkede læreplan kalder på faglig indsigt og professionelt samarbejde for at skabe sammenhæng i børnenes liv.

Det kræver viden og indsigt i kommunikation og dokumentation samt at blive bevidst om egen rolle og position i organisationen.

At den enkelte medarbejder kender sin egen kerneydelse samt organisationens kerneopgave, for at kunne handle klogt i planlagte såvel som ikke planlagte og akutte situationer.

I dag skal man ikke blot yde et godt pædagogisk stykke arbejde, man skal også kunne indgå i et samarbejde med forældre, skole  og øvrige intressenter på området. Så ud over at kunne sit fag skal medarbejderne i dag også have en betydelig kompetence indenfor kommunikation, samarbejde og relationelt arbejde.

For at sikre sig at den enkelte medarbejder er klædt på til fremtidens opgave tilbydes en kompetenceudvikling der vil indeholde følgende palette

  Design

Uddannelsen er bygget op over 3 moduler . Hvert modul består undervisning i den samlede personalegruppe samt praksisnær sparring i mindre arbejdsgrupper.

Medarbejderne kommer fra vuggestuer, børnehave og fritidsordning.

Efter hvert modul vil der være møde i MED  for at sikre de nye kompetencer gives rum og  implementeres i organisationen .

Udbytte

Den enkelte deltagers udbytte vil falde i  følgende hovedområder.

  • Indsigt og viden om den styrkede læreplan
  • Indsigt i egen rolle og position og dennes betydning for samarbejde og organisering.
  • Hvordan gør man sig observationer i dagligdagen og på hvilke grundlag kan disse observationer siges at være valide
  • Hvordan sikrer man en kommunikation der understøtter fagligheden.
  • Indsigt i og kendskab til forskellige kommunikationsmodeller
  • Kompetencer til at tage afsæt i børnene og skabe sammenhæng og fælles mål
  • Værdier og kerneopgave som pejlemærke i samarbejdet
  • Viden om hvordan  man koordinerer  relationelt og ikke blot på opgaver
  • Social Kapitals indflydelse på samarbejde og udførelse af opgaven

 En skematisk oversigt

Modul 1

 

Rammer og mål for det pædagogiske arbejde

 

Værdier og Kerneopgave

 

 

 

 

Hvilke rammer skal der arbejdes indenfor

 

Politiske mål, organisatoriske mål og pædagogiske mål - hvordan navigerer vi i dem

 

Organisatoriske og personlige værdiers betydning for arbejdet med kerneopgaven

 

 

 

 

Modul 2

 

At skabe sammenhæng i børnenes liv

 

Den styrkede læreplan

 

Samarbejde og fælles pædagogisk linje i forhold til sammenhæng i bærnenes liv - hvordan skabes det

 

Den styrkede læreplan som ramme og middel

 

Modul 3

 

Arbejdsfællesskabet grænser og muligheder

 

Social Kapital som afsæt for et kvalitativt arbejde

 

 

Hvad definerer arbejdsfællesskabet og hvor er det en styrke og hvordan skal det defineres

 

Tillid, retfærdighed og samarbejde som grundstenene i arbejdets udførelse

 

 

Den Kompetente medarbejder i ældreplejen

Kompetenceuddannelse for medarbejdere i ældreplejen

Med afsæt i de store faglige krav der stilles til personale ansat ved ældreplejen udbydes dette målrettede forløb for medarbejderne i ældreplejen.

Der stilles store krav til at indgå i et samarbejde om de nye tiltag der sker på dette område , samt at kunne deltage i samarbejdet via en professionel kommunikation, såvel mundtlig som skriftlig.

Mange af de nye tiltag og tanker på området fordrer også at man bliver bevidst om egen rolle og position i organisationen og dermed også at den enkelte medarbejder skal kende sin egen kerneydelse samt organisationens kerneopgave, for at kunne handle klogt i planlagte såvel som ikke planlagte og akutte situationer.

I dag skal man ikke blot yde en god og sund pleje, men man skal også kunne indgå i et samarbejde med borgeren, de pårørende og øvrige intressenter på området. Så ud over at kunne sit fag skal medarbejderne i dag også have en betydelig kompetence indenfor kommunikation, samarbejde og relationelt arbejde.

For at sikre sig at den enkelte medarbejder er klædt på til fremtidens opgave tilbydes en kompetenceudvikling der vil indeholde følgende palette

 

Design

Uddannelsen er bygget op over 3 moduler

Hvert modul består af 2 hele undervisningsdage, samt en "hjemmeopgave".

Der etableres "studiegrupper" som sikrer kollegial sparring undervejs samt implementering i hverdagen.

Medarbejderne vil være knyttet til  faste hold der kører gennem hele uddannelsen, men ved fravær der ikke kan tages højde for, vil det være muligt at følge undervisningen på en af de øvrige dage.

Efter hvert modul vil der være møde med ledelsen, for at give sparring på evt forhold i organisationen der vil være fremmende for at de nye  kompetencer kan implementeres.

Udbytte

Den enkelte deltagers udbytte vil falde i  følgende hovedområder.

  • "Længst mulig i eget liv" - paradigme skiftes  betydning for arbejdets indhold og udførelse
  • Indsigt i egen rolle og position og dennes betydning for samarbejde og organisering .
  • Hvordan gør man sig observationer i dagligdagen og på hvilke grundlag kan disse observationer siges at være valide
  • Hvordan sikrer man en kommunikation der understøtter fagligheden og samtidig også er understøttende i forhold til den enkelte borger.
  • Indsigt i og kendskab til den motiverende samtale i forhold til borger og pårørende
  • Kompetencer til at tage afsæt i borgernes ønsker og koble dem med faglig indsats, således at der sættes fælles mål
  • Hvordan koordinerer man relationelt og ikke blot på opgaver
  • Social Kapitals indflydelse på samarbejde og udførelse af opgaven

 En skematisk oversigt

Modul 1

 

Rammer og mål for arbejdet

 

"Længst mulig i eget liv" - hvilke krav stiller det til medarbejderne

 

Faglige kompetencer i forhold til observationer

 

 

Hvad er  tankegangen bag "Længst mulig i eget liv" og hvilke krav skal medarbejderen kunne håndtere for at indfri dette

 

Hvordan udfører man observaioner der er valide og kan anvendes i den konkrete sag

 

 

 

 

Modul 2

 

Borgerrelateret kommunikation

 

Den motiverende samtale

 

At sætte fælles mål og have samme sprog

 

Medarbejderens  rolle og position i forhold til borgerne og de pårørende

Hvordan sikrer man sig at borger og medarbejder har et fælles fokus og mål for indsatsen

Kommunikationen skal være motiverende for borgerne, hvordan finder man den motivation

Hvad gør sproget og kommunikationen for mulighederne for den kompetente pleje

 

Modul 3

 

Arbejdsfællesskabet grænser og muligheder

 

Social Kapital som afsæt for et kvalitativt arbejde

 

Relationel koordinering som omdrejningspunktet i samarbejdet om kerneopgaven

 

Hvad definerer arbejdsfællesskabet og hvor er det en styrke og hvordan skal det defineres

 

Tillid, retfærdighed og samarbejde som grundstenene i arbejdets udførelse

 

Når kerneopgaven skal nås kræver det at der bliver koordineret relationelt - hvad er koordinering og hvad er relationel koordinering

 

Den Kompetente Assistent

Med afsæt i de store faglige krav der stilles til personale ansat ved hjemmeplejen udbydes dette målrettede forløb for SOSU assistenter.

Der stilles store krav til at indgå i et samarbejde om de nye tiltag der sker på dette område , samt at kunne deltage i samarbejdet via en professionel kommunikation, såvel mundtlig som skriftlig.

Mange af de nye tiltag og tanker på området fordrer også at man bliver bevidst om egen rolle og position i organisationen og dermed også at den enkelte medarbejder skal kende sin egen kerneydelse samt organisationens kerneopgave, for at kunne handle klogt i planlagte såvel som ikke planlagte og akutte situationer.

En væsentlig faktor i forhold til egen rolle og tilgang til arbejdsindsatsen er den rehabiliterende tilgang, der både kræver en egen udvikling samt en ny tilgang til såvel borger som pårørende. Dermed bliver relationsarbejdet sat under pres indtil en ny form har indfundet sig.

For at sikre sig at den enkelte assistent er klædt på til fremtidens opgave tilbydes en kompetenceudvikling der sigter mod de udfordringer der er i hjemmeplejen i dag

 

Uddannelsen er bygget op over 2 dage.

Udbytte

Den enkelte deltagers udbytte vil falde i  følgende hovedområder, der efterspørges fra virksomheden.

  • Kompetencer og indsigt i paradigmeskiftet fra kompencerende til rehabiliterende tilgang til borgerne
  • Håndtering af rolle og positions skifte for den enkelte medarbejder .
  • Hvordan gør man sig observationer i dagligdagen og på hvilke grundlag kan disse observationer siges at være valide
  • Indsigt i og kendskab til den motiverende samtale i forhold til borger og pårørende

En skematisk oversigt

Dag 1

 

Faglige kompetencer i forhold til observationer

 

Den rehabiliterende tankegang

. Hvad er den rehabiliterende tankegang

Hvor adskiller den sig fra den kompencerende

Hvilke krav stiller det til den enkelte medarbejder

Medarbejderens nye rolle og position i forhold til borgerne

 

 

Dag 2

 

Borgerrelateret kommunikation

 

Den motiverende samtale

 

At sætte fælles mål og have samme sprog

 

 Hvordan sikrer man sig at borger og medarbejder har et fælles fokus og mål for indsatsen

Kommunikationen skal være motiverende for borgerne, hvordan finder man den motivation

Hvad gør sproget og kommunikationen for mulighederne for den kompetente pleje

 

 

 

 

Den Kompetente Hjælper

Med afsæt i de store faglige krav der stilles til personale ansat ved hjemmeplejen udbydes dette målrettede forløb for SOSU hjælpere.

Der stilles store krav til at indgå i et samarbejde om de nye tiltag der sker på dette område , samt at kunne deltage i samarbejdet via en professionel kommunikation, såvel mundtlig som skriftlig.

Mange af de nye tiltag og tanker på området fordrer også at man bliver bevidst om egen rolle og position i organisationen og dermed også at den enkelte medarbejder skal kende sin egen kerneydelse samt organisationens kerneopgave, for at kunne handle klogt i planlagte såvel som ikke planlagte og akutte situationer.

En væsentlig faktor i forhold til egen rolle og tilgang til arbejdsindsatsen er den rehabiliterende tilgang, der både kræver en egen udvikling samt en ny tilgang til såvel borger som pårørende. Dermed bliver relationsarbejdet sat under pres indtil en ny form har indfundet sig.

For at sikre sig at den enkelte hjælper er klædt på til fremtidens opgave tilbydes en kompetenceudvikling der vil indeholde følgende palette

  Kompetence - uddannelsen design

Uddannelsen er bygget op over 3 moduler.

Der er plads til min. 15 og  max 20 pers.  pr modul

Hvert modul består af 2 hele undervisningsdage, samt en "hjemmeopgave".

Der etableres "studiegrupper" som sikrer kollegial sparring undervejs samt implementering i hverdagen.

Udbytte

Den enkelte deltagers udbytte vil falde i  følgende hovedområder, der efterspørges fra virksomheden.

  1. Kompetencer og indsigt i paradigmeskiftet fra kompencerende til rehabiliterende tilgang til borgerne

  2. Håndtering af rolle og positions skifte for den enkelte medarbejder .

  3. Hvordan gør man sig observationer i dagligdagen og på hvilke grundlag kan disse observationer siges at være valide

  4. Hvordan sikrer man en kommunikation der understøtter fagligheden og samtidig også er understøttende i forhold til den enkelte borger.

  5. Indsigt i og kendskab til den motiverende samtale i forhold til borger og pårørende

  6. Kompetencer til at tage afsæt i borgernes ønsker og koble dem med faglig indsats, således at der sættes fælles mål

  7. At kunne udføre en  god mundtlig fremstilling af en case

  8. At kunne udføre en  god skriftlig fremstilling af en case

En skematisk oversigt

Modul 1

 

Faglige kompetencer i forhold til observationer

 

Den rehabiliterende tankegang

. Hvad er den rehabiliterende tankegang

Hvor adskiller den sig fra den kompencerende

Hvilke krav stiller det til den enkelte medarbejder

Medarbejderens nye rolle og position i forhold til borgerne

 

 

Modul 2

 

Borgerrelateret kommunikation

 

Den motiverende samtale

 

At sætte fælles mål og have samme sprog

 

 Hvordan sikrer man sig at borger og medarbejder har et fælles fokus og mål for indsatsen

Kommunikationen skal være motiverende for borgerne, hvordan finder man den motivation

Hvad gør sproget og kommunikationen for mulighederne for den kompetente pleje

 

Modul 3

 

Faglig fremstilling for samarbejde og faglig indsats

 

Mundtlig fremstilling

 

Skriftlig fremstilling

 

Træning i mundtlig og skriftlig fremstilling.

Hvem henvender man sig til

Hvad er formålet

Hvad er det vigtigste i formidlingen og hvordan sikrer man sig at det er det der kommerfrem til modtageren

 

 

 

KURSUS I SOCIAL KAPITAL

 

Nu er muligheden der for at få skabt trivsel, øget produktion, mindre fravær, bedre samarbejde og større evne til at imødekomme udfordringer.

Social Kapital er beviseligt vejen til ovenstående.

Hvis I ønsker Jeres arbejdsplads skal høste af de resultater Social Kapital giver, så er her et tilbud der sikrer at det bliver en del af jeres hverdag og det til en MEGET fordelagtig pris.

Det svære ved meget nyt er at få det implementeret og bredt ud i organisationen - så derfor et tilbud om at få klædt en del af medarbejdere / ledere / nøglepersoner på til at kunne få det helt ud i hjørnerne af organisationen - og i løbet af kurset få afdækket jeres sociale kapital samt udarbejdet mulige indsatsområder.

Grundlaget

Dette kursus tager afsæt i et fag indenfor Akademiuddannelsen, hvilket betyder at det dels er kompetencegivende, giver mulighed for SVU og afsluttes med et eksamensbevis.

Design

Der vil være rig mulighed for at tone kurset i retning af jeres virksomhed, så der bliver arbejdet med konkrete cases, samt integreret de specielle forhold, udfordringer og vilkår I netop står overfor.

Der vil være en ramme, et indhold og formalia der skal overholdes, men indenfor dette vil der være rig mulighed for at designe kurset, således at det passer jeres hverdag.

Et eksempel kunne se sådan ud:

 

Undervisningsdage

Studiedage

Uge 1

Introduktion og begrebsafklaring

 

Uge 2

Social kapital i et organisatorisk perspektiv

Måling af social kapital i egen praksis

Uge 3

Social kapital på individniveau samt begreberne tilllid, retfærdighed og samarbejde

Afdækning af tillid retfærdighed i egen praksis

Uge 4

Social koordinering og kommunikation

Kommunikationsøvelser i praksis

Uge 5

Social kapital i egen praksis                     

Udarbejdelse af synopsis og vejledning

Uge 6

Eksamen    

 

 

KURSUS I COACHING I ORGANISATIONER

Alle organisationer arbejder til stadighed på udvikling, innovation, sammenhæng og mod øget indsigt i kerneopgaven, for at opnå den bedste performance og produktivitet med færrest mulig unødvendige udgifter.

Alle undersøgelser peger på at jo større indsigt, jo mere oplevelse af sammenhæng, jo større fornemmelse for retfærdighed og tilllid - jo mere kan man vende de ressourcer der anvendes til kontrol, struktur og regler - til at blive en investering i virksomheden og medarbejderne.

En effektiv måde at sikre denne retning er at klæde nøglepersoner i organisationen på til at få det til at leve i dagligdagen -  helt ud i de enkelte hjørner i organisationen.

Dette kursus vil klæde jeres nøglepersoner på, uanset om det er ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, koordinatorer, ambassadører eller andre ressourcepersoner.

Grundlaget

Dette kursus tager afsæt i et fag indenfor Akademiuddannelsen, hvilket betyder at det dels er kompetencegivende, giver mulighed for SVU og afsluttes med et eksamensbevis.

Design

Der vil være rig mulighed for at tone kurset i retning af jeres virksomhed, så der bliver arbejdet med konkrete cases, samt integreret de specielle forhold, udfordringer og vilkår I netop står overfor.

Der vil være en ramme, et indhold og formalia der skal overholdes, men indenfor dette vil der være rig mulighed for at designe kurset, således at det passer jeres hverdag.

Et eksempel kunne se sådan ud:

 

Undervisningsdage

Studiedage

Uge 1

Introduktion og begrebsafklaring

Litteratur og pointer

Uge 2

Rolle og position som coach

Kontrakt, etik og moral

Rammer og muligheder på egen arbejdsplads

Uge 3

Kommunikationsteori, talehandlinger og sprogets metaforer.

Kommunikationsøvelser og interview

Uge 4

Coaching i en systemisk forståelse

Praksisøvelser - empiri

 Udarbejdelse af skriftlig opgave

Uge 5

Coaching i en narrativ forståelse

Praksisøvelser -empiri

Udarbejdelse af skriftlig opgave

Uge 6

Protreptik - filosofisk coaching

Praksisøvelser - empiri

Udarbejdelse af skriftlig opgave

Uge 7

Den organisatoriske kontekst

Forberedelse til eksamen

Uge 8

Eksamen          

Eksamensbeviser