Relationel koordinering
- en del af Social Kapital
Samarbejde i moderne organisationer
Moderne organisationer er ofte kendetegnet ved en
kompleksitet i arbejdsopgaverne og et tværfagligt arbejdsområde.
Relationel koordinering er en vej til et bedre
samarbejde, der sikrer et bedre resultat. Relationel
koordinering peger på, at kompleksiteten har stor
betydning for samarbejdet, som er under særligt pres, når der er
tale om forskellige professioner med en stærk faglig identitet,
forskellige grupper af specialister, ved statusforskelle mellem
kompetencer, store skel i prestige og løn samt grupper, der er
afhængige af hinanden for at gøre et godt stykke arbejde - at
levere en god kvalitet i deres kerneydelse.
For at sikre effektivitet og en rentabel
forretning er det nødvendigt med koordinering og planlægning. Denne
form for koordinering, der omfatter styringen af den afhængighed,
der er mellem opgaverne, er vigtig for planlægning, overblik og
effektivitet. Det, denne form for koordinering ikke tager højde
for, er den afhængighed, der er mellem de mennesker, der skal
udføre disse opgaver, der betegnes som relationel
koordinering.
Ledelse og relationel koordinering
Ledelsen skal ikke blot sikre sig dygtige
medarbejdere, de skal også have opmærksomheden rettet mod
relationel koordinering. Det er ikke nok alene at
se på viden, kunnen og ekspertise hos medarbejderen. Hvis der ikke
finder relationel koordinering sted, der er
forudsætningen for et forpligtende samarbejde, kommer denne
ekspertise aldrig til sin ret. Så derfor må ledelsen forstå, at
dygtighed ikke er nok - samarbejde er en forudsætning for kvalitet
i kerneydelsen. Relationel
koordinering bygger på, at alle tager ansvar og
samarbejder for organisationens resultater, at alle ansatte er
vigtige for processen, der fører frem til resultatet - der er ingen
overflødige ansatte. Ledelsen skal derfor sikre at alle
medarbejdere kender organisationens mål og kerneydelse, således at alle
handlinger kan koordineres intelligent i processen og i
samarbejdet.
Ledelsen skal have fokus på den sociale
kapital og relationerne mellem medarbejderne, der gør dem i
stand til at koordinere deres arbejde med hinanden.
Ved Relationel Koordinering er det som på
ovenstående billede: Alle tager ansvar, og ingen kan undværes i
processen frem mod det bedst mulige resultat for organisationen -
INGEN er overfløldige
Fundamentet i relationel koordinering
Relationel koordinering bygger på at
alle har et fælles mål der kan handles efter i processen. Det er
ikke de fine dokumenter, men den viden og indsigt, der gør det
muligt at kunne koordinere i relationerne, således at samarbejdet
lykkes. Det betyder, at det ikke er den enkeltes egne faglige mål,
men fællesskabets mål, der er styrende - at skabe det bedst mulige
resultat for organisationen og dens kerneydelse.
Relationel koordinering bygger
på, at der er en fælles viden og et fælles sprog. At den enkelte
medarbejder ved hvad kollegerne laver, alt arbejdet er synligt og
at der er et fælles sprog, hvor der kan tales om arbejdsopgaver, og
hvad man bruger sin tid på.
Relationel koordinering bygger
på en gensidig respekt, der indebærer at man bekræfter hinandens
arbejdsindsats, at ens eget og andres indsats er tydelige i forhold
til det samlede mål og at samarbejdet bygger på tillid.
Kombinationen af effektive arbejdsprocesser med
Jody Hoffer Gittells begreb om relationel
koordinering opnås forbedrede resultater.
Kommunikation og relationel
koordinering
Relationel koordinering skaber kommunikation
gennem hvilken koordineringen sker. Denne
kommunikation er betydningsfuld for at facilitere det gode
samarbejde og den relationelle koordinering. Der
er tale om tre former for kommunikation:
-
Den hyppige og timede kommunikation, der sikrer
at der kommunikeres, så det er muligt at kunne handle klogt i
processen, men ikke så hyppigt, at det forstyrrer og ikke så
sjældent, at det kommer for sent.
-
Den præcise kommunikation, der er kendetegnet
ved at indeholde de informationer, der er brug for formidlet på en
måde og i et sprog, der er forståeligt.
-
Den problemløsende kommunikation der, sikrer at
at de ansatte sammen forsøger at løse et opstået problem frem for
at placere skyld for det opståede problem hos enkeltpersoner eller
funktioner i organisationen.