Relationel koordinering
- en del af Social Kapital

Samarbejde i moderne organisationer

Moderne organisationer er ofte kendetegnet ved en kompleksitet i arbejdsopgaverne og et tværfagligt arbejdsområde. Relationel koordinering er en vej til et bedre samarbejde, der sikrer et bedre resultat. Relationel koordinering peger på, at kompleksiteten har stor betydning for samarbejdet, som er under særligt pres, når der er tale om forskellige professioner med en stærk faglig identitet, forskellige grupper af specialister, ved statusforskelle mellem kompetencer, store skel i prestige og løn samt grupper, der er afhængige af hinanden for at gøre et godt stykke arbejde - at levere en god kvalitet i deres kerneydelse.

For at sikre effektivitet og en rentabel forretning er det nødvendigt med koordinering og planlægning. Denne form for koordinering, der omfatter styringen af den afhængighed, der er mellem opgaverne, er vigtig for planlægning, overblik og effektivitet. Det, denne form for koordinering ikke tager højde for, er den afhængighed, der er mellem de mennesker, der skal udføre disse opgaver, der betegnes som relationel koordinering.

Ledelse og relationel koordinering

Ledelsen skal ikke blot sikre sig dygtige medarbejdere, de skal også have opmærksomheden rettet mod relationel koordinering. Det er ikke nok alene at se på viden, kunnen og ekspertise hos medarbejderen. Hvis der ikke finder relationel koordinering sted, der er forudsætningen for et forpligtende samarbejde, kommer denne ekspertise aldrig til sin ret. Så derfor må ledelsen forstå, at dygtighed ikke er nok - samarbejde er en forudsætning for kvalitet i kerneydelsen. Relationel koordinering bygger på, at alle tager ansvar og samarbejder for organisationens resultater, at alle ansatte er vigtige for processen, der fører frem til resultatet - der er ingen overflødige ansatte. Ledelsen skal derfor sikre at alle medarbejdere kender organisationens mål og kerneydelse, således at alle handlinger kan koordineres intelligent i processen og i samarbejdet.

Ledelsen skal have fokus på den sociale kapital og relationerne mellem medarbejderne, der gør dem i stand til at koordinere deres arbejde med hinanden.

Relationel koordinering

Ved Relationel Koordinering er det som på ovenstående billede: Alle tager ansvar, og ingen kan undværes i processen frem mod det bedst mulige resultat for organisationen - INGEN er overfløldige

 

Fundamentet i relationel koordinering

Relationel koordinering bygger på at alle har et fælles mål der kan handles efter i processen. Det er ikke de fine dokumenter, men den viden og indsigt, der gør det muligt at kunne koordinere i relationerne, således at samarbejdet lykkes. Det betyder, at det ikke er den enkeltes egne faglige mål, men fællesskabets mål, der er styrende - at skabe det bedst mulige resultat for organisationen og dens kerneydelse.

Relationel koordinering bygger på, at der er en fælles viden og et fælles sprog. At den enkelte medarbejder ved hvad kollegerne laver, alt arbejdet er synligt og at der er et fælles sprog, hvor der kan tales om arbejdsopgaver, og hvad man bruger sin tid på.

Relationel koordinering bygger på en gensidig respekt, der indebærer at man bekræfter hinandens arbejdsindsats, at ens eget og andres indsats er tydelige i forhold til det samlede mål og at samarbejdet bygger på tillid.

 

Relationel Koordinering | Gittells Model

Kombinationen af effektive arbejdsprocesser med Jody Hoffer Gittells begreb om relationel koordinering opnås forbedrede resultater.

 

Kommunikation og relationel koordinering

Relationel koordinering skaber kommunikation gennem hvilken koordineringen sker.  Denne kommunikation er betydningsfuld for at facilitere det gode samarbejde og den relationelle koordinering. Der er tale om tre former for kommunikation:

  1. Den hyppige og timede kommunikation, der sikrer at der kommunikeres, så det er muligt at kunne handle klogt i processen, men ikke så hyppigt, at det forstyrrer og ikke så sjældent, at det kommer for sent.

  2. Den præcise kommunikation, der er kendetegnet ved at indeholde de informationer, der er brug for formidlet på en måde og i et sprog, der er forståeligt.

  3. Den problemløsende kommunikation der, sikrer at at de ansatte sammen forsøger at løse et opstået problem frem for at placere skyld for det opståede problem hos enkeltpersoner eller funktioner i organisationen.